Stomp – Rytmeworkshop

Stomp -Rytmeworkshop

med trommeslager Rasmus Grosell

En Stomp – Rytmeworkshop tager udgangspunkt i kroppen som instrument. Du behøver ikke at have nogle instrumentale forkundskaber for at være med.

Vi skal “ned i kroppen” og genopdage at vores hjerne lærer hurtigere end kroppen, men det er først når vi har kroppen med, at vi kan benytte vores nyerhvervede lærdom. Det betyder, at vi kommer til at lære rytmik ved hjælp af dans og STOMP.

Ofte med kroppen som instrument, men jeg kommer også gerne med en bil fyldt med spande, koste og trommer fra hele verden.

Således er det også muligt at fokusere på rytmer fra Vestafrika/Cuba/Brasilien og spille trommer i større ensembler. Det er utroligt givende, at opleve, hvad så mange trommer kan bidrage med af glæde og energi.

For mange virksomheder er en rytmeworkshop en fantastisk måde at arbejde med trivsel, samarbejde og arbejdsglæde.

Her arbejder vi med nonverbal kommunikation og opdager ofte, at vi faktisk er rigtigt gode til at samarbejde – også uden ord.

Workshoppen kan afholdes separat som en workshop med fokus på energi og arbejdsglæde. Den kan også indgå i kombination med en kursusdag med fokus på kommunikation og ledelse.

Den enkelte workshop planlægges altid i samarbejde med den enkelte virksomhed.

Rasmus Grosell - Stomp rytmeworkshop 2
Rasmus Grosell - Stomp rytmeworkshop 1

Samarbejde med ghanesiske trommeslagere og dansere

Afspil video

Et samarbejde med mine to ghanesiske venner Michael Kwabena Domfeh og Samuel Takyi.       Høj energi og livsglæde.

 

 

Afspil video
Scroll to Top