Kursus og workshop i forhandling

Workshop hvor du lærer at skabe bedre forhandlinger og bedre resultater for dig og din forhandlingspartner

​​Alle kender til at forhandle.

Det er noget vi gør hver dag, uden at vi nødvendigvis skænker det en tanke.

  • F.eks. i dialoger om hvem der henter børnene og hvem der tager bilen.
  • ​Når vi snakker med medarbejderen om, hvorvidt hun har brug for din feedback eller din coaching.
  • ​Når vi diskuterer alternative løsninger med leverandøren.
  • ​Når vi diskuterer honorar for opgaven.

Alle kender også til situationen hvor fronterne bliver tegnet skarpt op, hvor situationen spidser til – en situation som også kan føles direkte ubehagelig.

Her bliver man ofte ramt af bekymring om, hvorvidt man kan nå til en løsning uden at det går ud over tilliden, om relationen efterfølgende vil være konfliktfyldt.

I både store som små situationer bruger vi vores viden og erfaring om forhandling. En viden vi ofte ubevidst kopierer i alle typer forhandlingssituationer.

Meget forskning peger imidlertid på, at hvis du bliver bedre til at forstå din forhandlingspartner, forbedrer du selve processen og forhandlingssituationen.

Hvis du derudover kan benytte en differentieret tilgang til forhandling, giver det langt bedre forhandlingsresultater.

En workshop som henvender sig til dig som…

  • forhandler løn med medarbejdere, eller forhandler løn som repræsentant for fagkolleger
  • forhandler med leverandører og arbejder med (bygge-)projekter
  • arbejder med kommunikation og salgsdialoger
  • hjælper parter eller teams med at afklare uenigheder eller konflikter
  • arbejder med/ i organisationer, bestyrelser eller foreninger
  • ønsker at få flere vinkler og input på dialoger – i store som små forhandlingssituationer

​​​Med baggrund i den nyeste og mest anerkende viden på området får du en introduktion til de vigtigste modeller og pointer i forhandling.

Gennem træning og øvelser vil du opleve effekten af forskellige tilgange til forhandling.

Du træner med både egne medbragte cases og på trænings-cases.

Nedenfor kan du høre min gode samarbejdspartner Thomas Rée og mig, der præsenterer en workshop

Afspil video

Kursus i konfliktforståelse

Få styr på begreberne og få værktøjerne til at håndtere konflikterne der kan opstå både på jobbet såvel som i privaten​

Det legende menneske

Homo Ludens - det legende menneske. Opdag hvordan leg kan indgå i konflikt forståelse

Foredrag

Foredrag om konfliktforståelse, forhandling og kommunikation generelt på arbejdspladsen